Om at dusche

Og nej, jeg mener ikke duske. Jeg mener dusche, eller rettere nasendusche!

 

Det var noget Mads opfordrede mig til at prøve. Men jeg tænkte, at det bare var et desperat forsøg på at slippe for at høre på min evindelige gøen, hosten og hakken, på vores løbeture. Jeg kunne naturligvis ikke tage det alvorligt. Lod blot hunden gø. Men så her til jul. Gæt hvad jeg fik af min ældste søn i julegave - en Nasendusche!

 

Jo, Jonatan havde også længe været træt af at høre på mig (altså kun når vi løber) og var åbenbart vågen den pågældende morgen, da Mads kom med sit overraskende forslag.

 

Nå men lediggang er jo roden til alt ondt og da løbeturen her til morgen var udsat til kl. 855, var der god tid til at…

...dusche lunkent saltvand ind af det ene næsebor og dårlig domme, murbrokker og jeg skal gi' dig ska' jeg, ud af det andet.

 

Og helledusche da, hvilken lettelse, hvilket nytårs knald. Ifølge Mads hostede jeg kun én gang i dag. MIRAKULØST!

 

Så nu siger jeg, farvel møg hund! Nu skal der løves! Nu er det slut med at hælde vand ud af ørerne. Piben skal have en anden lyd, og det er med næsen i sky/saltvand og ud over stepperne. Atju og pøj pøj. Kom an 2013!

 

Peder Troldborg, 30.12.12