Technotrance

Jeg løber en tur, en Teitur i technotrance, RUNNING MUSIC. Normalt løber jeg om morgenen. Og møder jeg nogen på stien, siger jeg pænt god morgen. Men ind i mellem om lørdagen, hænder det, at jeg tager mig god tid og løber lidt senere oppe ad dagen. Som nu med musik i ørerne i mit eget univers og forsøger at holde alt andet ude. Jeg mangler blot at lukke øjnene, så er jeg helt alene.

Første gang jeg oplevede technomusikkens virkning var i Paderborn, altså ikke i øllet, men i byen. Eller både og, for jeg var vist både påvirket af øl og musik. Og i virkeligheden var det langt ude på landet, nærmest i en lade, nede i Tyskland et sted. Vi havde bare sagt til taxachaufføren at vi ville på disco, og så havde han kørt os ad Pommern til, Godtfredsen, Fogtmann, Friis og jeg. Og som ramt af en tyfon var vi blevet suget ind i dette blitzende lys- og rytmeinferno. Jeg husker ikke hvor længe det varede eller hvordan vi kom hjem, men jeg husker intensiteten og hvor ødelagt jeg var dagen efter, helt halvskadet. Og så husker jeg naturligvis den i blandede tilfredsstillelse det havde været, at være bedste dansker og at besejre de fremadstormende løver, Johnny Møller, Niels Bolding og Dennis Jensen i gadeløbet forinden. Efter en elendig vinter havde jeg i sidste øjeblik snuppet landsholdspladsen til VM i Ekiden. Åh, denne følelse af at være tilbage i form, fik mig til at hoppe og danse!

Sådan opslugt i min egen verden 25 år tilbage, løber jeg nærmest i blinde, og ænser først da det er for sent, en hund i snor komme på tværs og forbinde mig med dens ejer.

God morgen, siger jeg forvirret.

Med et forundret blik stirrer hundeejeren mig i øjnene. Selv god morgen! Hvor kommer du fra, ude i rabatten midt på dagen?

Peder Troldborg, sept. 2018