Løvfald
Efteråret kalder. Jeg drages mod løvskoven og bladenes sidste farveglød. Ungerne er fløjet fra reden. Det er løvfald og jeg falder i vemodige tanker. Krydser eng, dal, skolegård og zigzagger videre, tilbage til der hvor de gik i børnehave. Jeg passerer deres legeplads og løver i ottetaller i parken, trappe op, bakke ned.
Pulsen stiger og tankerne flyver. Det snærende bånd om min brystkasse, som registrerer hvert et slag mit hjerte slår, virker paradoksalt befriende. Så længe den nørdede bogholder får sine livsbekræftende daglige data til sin glubske logbog, kan jeg snore rundt om mig selv lige så tosset, jeg har lyst!  Som en idiot; en krop uden hoved. Jeg har ikke brug for styring. Slår hovedet fra og lader kroppen følge sit eget spor medens tankerne tumler med tekster impulsivt i takt med blodets brusen. Det er ren terapi!
 
Hovedløs finder jeg vejen, hvor legebarnet lærte at løve, på lykkens høj! Øjeblikket griber mig og jeg tager turen rundt. Dengang tog vi tre. Alt har jeg prøvet, langt og kort, hurtigt og langsomt, og lige meget hjælper det. Det går kun én vej og det er tilbage - i tiden!
Altså kan jeg lige så godt gøre det, jeg finder sjovest, og inden jeg ved af det, løver jeg i blade i min egen indkørsel. Jeg kunne lade mig falde og rulle rundt, men hovedet indhenter kroppen og jeg kommer til fornuft.
Må se at få de blade fejet op!
 
Peder Troldborg, okt. 2014
Maleri af Tom Boe
 
Musik: Follow You Follow Me, Genesis
Foto af  Erik Laursen