Foran mig ser jeg en forunderlig scenografi, et altertavlemotiv på himlens uendelige lærred malet af solens sidste stråler, så foranderlig og levende. Jeg høster solnedgangens sidste gyldne sanseindtryk medens jeg forpustet stopper op og forsøger at indhente min iltgæld.
 
Blodets susen, bølgernes brusen. Den døende sol er kontrast til pulsen i mine årer, løbeturen i sandet havde fremkaldt.
 
Jeg lever! Livet er et mirakel. Jeg siger hasta la vista baby, halleluja og hej hej til det hensygnende himmellegeme.
 
Mørket falder på, men jeg ser klarere nu. Jeg ser mine kæreste, min mor og min far, min kone og mine børn, og løber hjem, iltet og lykkelig.
 
Peder Troldborg, august 2015
 
 
 
Musik: Stay Alive, José González
 
Foto: Kalle, Henne Strand, juli 2015