26. september 2013

Veteran med pacemaker

Havde fået byens bedste pacemaker. Hvad kunne et veteranløvehjerte ønske sig mere?

Jeg havde set ham være hare for Bueno og mange andre. Og selvom han havde været ude at træne hårdt med Laust og egentlig skulle hjem og putte den lille, gav Rasmus Terp mig alligevel tomlen op og meldte sig klar til assistance. Det var på overtid og så var de endda to. Ham og Shane, så blev det ikke finere.

Banesæsonen var egentlig slut, men på opfordring havde altid hjælpsomme Laust Bendtsen alligevel fået arrangeret et ekstranummer med 1500m, 3000m og 5000m.

Tilmeldingen var stor, så løbene trak ud og inden John Meirup Jørgensen var klar til sæsonens sidste tidtagning, var klokken halv otte. Der var skumring på Aarhus stadion og vådt krudt i Lucas Pedersens startpistol, men af sted kom vi dog og selvom jeg ikke kunne se tallene på mit stopur, kunne jeg alligevel fornemme, at mit eget krudt endnu ikke var helt vådt.

Shane og Rasmus var mit urværk. 77 sekunder per omgang. Uden dem var jeg faret vild i tid og sted. De afleverede mig perfekt to omgange før mål med en sidste omgang på 74 sekunder. Jeg kunne ikke selv se tiden. Klikkede blot automatisk på armbåndsuret til senere aflæsning.

Det virkede uvirkeligt. Kæmpede mod mørket og trætheden, men i tusmørket fik jeg et deja vu. En fornemmelse fra en svunden tid; jeg kunne øge!

73 sekunder. Jeg løb ud på sidste omgang. En blitz ramte mig og mindede mig om, at det var virkeligt!

69 sekunder efter var det tak for i aften med 5000m på 15:51:3.

Sæsonen var slut, men jeg nåede det lige, at sætte dansk rekord for veteraner på over 50 og føle mig ung igen, et øjeblik!

Tak til Terp og tak til Shane, Laust & løverne i 1900, træningskammeraterne, klubben, Ivan og alle de andre gavmilde mennesker, som igen og igen ofrer sig for mig og andre. Efter endnu en sæson stod jeg taknemlig tilbage med blødende hjerte. Uden pacemakere havde jeg aldrig klaret det!

Peder Troldborg